Danfoss opgraderer deres identitetsstyring og administration med hjælp fra Nixu

Industrial extraction
Henrik Engqvist

Henrik Engqvist

Market Unit Leader for Denmark

Transition i skyen i et år med pandemi: Danfoss opgraderer deres identitetsstyring og administration med hjælp fra Nixu

Danfoss, det kendte danske produktions- og ingeniørselskab, besluttede sig for at gå over til en moderne løsning til identitetsstyring og administration for at administrere sine mere end 40.000 digitale identiteter. COVID-pandemien har krævet en ny tilgang til et projekt, der normalt ville omfatte en masse planlægning ved fysiske møder.

To af Danfoss’ største produktsegmenter er hydraulik til byggeri og landbrugsudstyr, samt klimaløsninger (f.eks. klimaanlæg, køle- og varmesystemer) til industriel og erhvervsmæssig brug. Danfoss er en global virksomhed og har fabrikker i hele verden: Selskabet er for nylig vokset med en tredjedel, da det købte hydraulikvirksomheden Eaton, som er en anden stor, industriel producent.

Som betroet produktionspartner i mange brancher skal Danfoss opretholde en høj standard for cybersikkerhed. Især udgør klimaløsninger en kritisk infrastruktur: Det kan lyde som almindeligt udstyr, men vigtigheden deraf er tydelig, hvis man bliver hacket og en angriber pludselig kan afbryde din køling, varme eller strøm.

Danfoss arbejder for at deres produkter skal være lette at bruge, men på samme tid også meget sikre. Selskabet har været på en digitaliseringsrejse, og bevæget sig fra rollen som konventionel producent til at øge IoT-mulighederne og smarte egenskaber ved produkterne. Selskabet har samarbejdet med Nixu i forbindelse med forskellige projekter vedrørende cybersikkerhed, og endog vundet en branchepris på området IoT-sikkerhed i 2017.

Mål: Effektiv, sikker styring til mere end 40.000 medarbejdere og partnere

Danfoss undersøgte mulighederne for at opgradere fra deres eksisterende identitetsstyring og administration (IGA) til et mere avanceret alternativ. Danfoss anså den tidligere løsning, som man anvendte, for at være begrænset, vanskelig at anvende og ikke fleksibel i forhold til selskabets behov. 

Løsninger inden for identitetsstyring og administration (IGA) bruges til at administrere en virksomheds digitale identiteter. Når medarbejdere kommer til eller forlader et selskab og overføres inden for det, hjælper IGA-løsninger organisationen med at være helt opdateret med, hvem der arbejder i den, hvilken adgang de har, og om deres samlede adgangsrettigheder indeholder kombinationer af risici, der skal afbødes. Desuden har mange virksomheder behov for at styre en ekstern arbejdsstyrkes identitetslivscyklus, såsom konsulenter, der kun har behov for adgang i en begrænset periode.

En automatiseret og korrekt implementeret IGA-løsning kan være forskellen på en sikker, effektiv arbejdsgang og en langsom, usikker arbejdsgang, som er udsat for menneskelige fejl. Da Danfoss skulle opgradere sit eksisterende IGA-system, rettede man blikket mod skyen: Producenten ønskede en pålidelig løsning, der kunne skaleres og give lettere adgang for deres teams. Det var også et mål at forbedre kvaliteten af IGA-analyser og indberetninger.

Danfoss valgte Nixu som partner til planlægning og indførelse af den nye løsning. Projektet blev igangsat i september 2020.

Resultat: Et vellykket skift til IGA-skyen med en fuld indsats på afstand fra teamets side 

Danfoss beskæftiger mere end 37.000 personer på verdensplan. Danfoss har med et betydeligt antal eksterne partnere og konsulenter behov for at administrere mere end 41.000 digitale identiteter. Den løsning, som Nixu foreslog, og som Danfoss valgte for at administrere denne mængde og leve op til de høje standarder med, var den skybaserede identitetsadgangs- og administrationsplatform fra Saviynt.

Der var en stram deadline for projektet: Danfoss ønskede at færdiggøre overgangen fra sin gamle løsning til Saviynt, før opkøbet af Eaton var tilendebragt. Pandemien gav også anledning til nye udfordringer. Tidligere ville et projekt af denne størrelse medføre fysiske møder og planlægning på stedet. Nu er dette foregået på afstand: Planerne for en vellykket overgang blev udarbejdet i virtuelle workshops.

Planlægningen og forberedelserne blev udført i tæt samarbejde med Danfoss. Nixu håndterede indførelsen og integrationen af den nye løsning samt teknisk support, da systemet kom op at køre. Nixus afdeling for Digital Identity Business med over 70 personer har ekspertise i forskellige IAM-teknologier, og omfatter tæt på 30 fagpersoner med Saviynt-certificering. Nixu er også en af Saviynt’s to højest rangerende partnere i EMEA-regionen.

Projektet blev vellykket gennemført i tæt samarbejde inden for tidsplanen. Projektet har også fået anerkendelse fra branchen og vundet prisen for årets IGA-projekt på KuppingerColes identity & cloud konference i september 2021. Miska Laakkonen, som er Nixus forretningschef for IGA og PAM, roser holdånden hos kundens team.

 

“Med Danfoss kom vi til at arbejde med meget kompetente eksperter, som altid havde en positiv holdning. At udføre et projekt af denne størrelse er altid en krævende opgave. Der var også det ekstra komplekse forhold, at Danfoss-teamet befandt sig på tre kontinenter og i forskellige tidszoner. Kundens holdånd var fremragende, og de var altid på forkant, selv hvor COVID-19 forhindrede os i at arbejde under bedre forhold for teamet. Dette var i allerhøjeste grad medvirkende til at vi kunne levere projektet til tiden.”

“Nixus team startede projektet med en struktureret tilgang, som klart definerede, hvad de havde behov for fra vores side, og holdt jævnlige opdateringer med vores team”, siger Danfoss’ chef for IAM, Daniel Mazzo Tunes. “Det hjalp os med at have det store billede for øje: Vi følte hele tiden, at vi havde styr på tingene og vidste, hvad der skete. Medarbejderne fra Nixu udviste også stor transparens. Vi diskuterede meget, hvordan vi kunne tackle visse udfordringer, hvilke kompromiser de forskellige løsninger tilbød, og om noget ville medføre yderligere omkostninger. Det var medvirkende til at opbygge en masse tillid.”

“For fem år siden havde jeg ikke kunnet forestille mig, at det ville være muligt at udføre et så stort projekt 100 % på afstand. Nixu har gjort et fremragende stykke arbejde, og jeg er meget stolt af vores delte formåen i dette projekt.”

More information

  • Henrik Engqvist

    Henrik Engqvist

    Market Unit Leader for Denmark